Min første sag som mediatior fik mig til at opdage magien bag ved mediation.
2 parter, som i fællesskab ejede en række lejligheder i et ejendomskompleks, var blevet uenige om betaling af en regning for et brandalarmsanlæg.
Historien kort, så var der gået en alarm, og fordi der var tale om motellejligheder, var man nødt til at handle hurtigt og få repareret brandalarmsanlægget.
Den ene part var udrejst og kunne ikke være en del af beslutningen om udskiftning af anlægget. Den anden part traf derfor beslutningen, som pålagde en ikke ubetydelig udgift for ejerforeningen. Regningen skulle deles ud på de enkelte ejere af lejligheder efter fordelingstal bestemt i vedtægterne.
Der havde længe været et anstrengt forhold mellem parterne, og sagen havde trukket ud, hvorfor der var anlagt en sag ved de civile domstole.
Sagen blev udtaget til mægling og parterne mødtes.
Mange timer gik, uden parterne nærmede sig hinanden. I pausen bad jeg min klient om, hvis han kunne, sige undskyld for ikke at have involveret den anden part mere i beslutningen.
Han anerkendte den anden parts følelse af at være blevet forbigået og bare pålagt en udgift, som han ikke kunne gøre andet end at betale for.
Efter undskyldningen gik der en halv time, og sagen var forligt. Her blev det helt tydeligt for mig, at der lå noget andet bag den manglende lyst til at betale regningen.
Her besluttede jeg. Det her skal jeg bruge noget mere i min hverdag.
Seneste kommentarer